Først var der tre, så blev de seks – og nu er ni kommuner med i TrygFonden Besøgshunde. Besøgshundeordningen, som begyndte i 2010, er blevet en stor succes, og både kommuner og hundeejere i hele landet viser interesse for at være med. Derfor udvides ordningen nu med tre nye kommuner, så endnu flere ældre og demente kan få glæde af hundenes selskab. - Det er to år siden, vi etablerede TrygFonden Besøgshunde, og det går rigtig godt i de kommuner, hvor vi er i gang. Det er overvældende at opleve den store opbakning til projektet fra plejecentrene, som gerne vil tilbyde beboerne at få besøg af hundene. Samtidig er der en utrolig velvillighed blandt hundeejerne, som gerne giver noget af deres tid for at gøre en forskel for de ældre og demente, fortæller Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden. - Vi får også løbende henvendelser fra både kommuner og hundeejere i hele landet, som gerne vil være med i TrygFonden Besøgshunde, og det er på den baggrund, at vi nu udvider ordningen. Besøgene liver hverdagen op På plejecentrene bliver der set frem til besøgene fra hundene og deres ejere, ikke mindst blandt de beboere som selv har været hundeejere engang. Erfaringerne fra plejecentrene er, at hundene liver stemningen op, og at de giver anledning til en del snak mellem beboerne – også efter hundenes besøg. I Skanderborg ser man frem til at få besøg af TrygFonden Besøgshunde. - Vi har allerede erfaring med hunde på et par af vores plejecentre, da nogle af de ansatte indimellem tager deres hunde med på arbejde til stor glæde for beboerne. Derfor takkede vi ja til at deltage i TrygFonden Besøgshunde, så besøgene kan blive mere organiserede og være et tilbud, som alle plejecentrene har mulighed for at blive en del af. Jeg er sikker på, at hundenes besøg vil live stemningen blandt vores beboere op og være noget, som de ser frem til. Samtidig er det spændende, at vi skal være med til at samle erfaringer, som andre kommuner kan få gavn af, siger Peter Sinding Poulsen, fagchef for ældreområdet i Skanderborg Kommune. Med de tre nye kommuner deltager i alt 91 plejecentre i besøgsordningen, og planen er, at tilbuddet på sigt skal udbredes. Læs mere om projektet via linket under billedet til højre.
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde