Når verden ramler og fremmede bliver til venner

11-07-2017 10:33, af Marianne Hagstrøm

Den 3. juni i år, kl. 06.10 oplevede jeg mit – og nok de fleste hundeejers – værste mareridt. Her opdagede jeg, at nogle af mine hunde – der iblandt en tæve og tre af hendes hvalpe, som var 9 uger gamle – var sluppet ud af en bagdør. Døren var blæst op ud til en nedlagt lade, og der havde de fundet et hul og var smuttet ud i den store verden.

Copyright Ridehesten.com

Eftersøgningen

Jeg får hurtigt trukket noget tøj på og begynder at lede efter dem. Til at begynde med er jeg heldig, for jeg får fat i to af hvalpene i løbet af 15 minutter. Men derefter begynder så den længste dag i mit liv!

Tæven og hendes hvalpe reagerer overhovedet ikke på mine kald, og de er ingen steder at se. Så efter en halv time må jeg indrømme over for mig selv, at jeg har brug for hjælp. Jeg kontakter derfor en veninde og beder hende om hjælp. Vi lægger også et opslag ud på Facebook, hvor vi fortæller, at vi leder efter tæven og hvalpe. Der går heldigvis ikke længe, før folk skriver og tilbyder deres hjælp med at lede, og det tager jeg naturligvis imod med kyshånd.

På et tidspunkt kommer fragtmanden med varer til mig.

– Har du tilfældigvis set mine hunde, spørger jeg ham. Det har han desværre ikke, men han har netop fået et opkald fra en bekendt, der spørger, om han kender nogen, som mangler en lille hund. De har nemlig fundet en hund ca. 5 km fra, hvor vi bor. De har også taget hende med ind i deres hus. Da er klokken 10 om formiddagen, og mine elskede hunde har været væk i fire timer. En veninde kører straks ud og henter en meget beskidt og træt tæve, men hvor er hvalpene?!

Læs også: Singleton

Der bliver nu ændret i ordlyden på Facebook-opslaget, og vi laver flyers, som skal deles ud. Da dette sker, starter en sand lavine af henvendelser fra folk, både på telefon og ved at de kommer hjem til mig for at tilbyde deres hjælp med at lede. Klokken 13 er der således nok et sted mellem 10 og 15 personer, som alle er ude og lede i området, hvor vi bor, og hvor tæven blev fundet. Politiet i de fire kredse omkring os bliver tilsvarende kontaktet, og der bliver ringet til dyrlæger i en omkreds af 30 km. Men ingen har set eller indleveret de sidste tre hvalpe. Der bliver ringet på alle døre i området, og udhusene bliver gennemgået af ufattelig mange mennesker. Så begynder folk at komme hjem fra arbejde, og flere mennesker strømmer til for at hjælpe. Nu kommer der folk – folk jeg ikke aner, hvem er – med jagt- og sporhunde, som gennemtraver de omkringliggende rapsmarker. En kvinde – Pia – som går med krykker og har skinne på benet, har i løbet af dagen gået rundt i sprøjtesporerne på markerne i seks timer. Jeg er hende dybt taknemmelig.

Men stadig ingen tegn på hvalpene, og klokken nærmer sig 18.  Hvalpene har nu været væk i 12 timer, og jeg indrømmer over for mig selv, at jeg ikke længere tror på, at jeg nogen siden ser dem igen. Vi bor nemlig i et område med mange rovfugle, og jeg kan levende forstille mig, hvilken lækkerbisken, mine tre små hvalpe må være, og hvor lette de er at tage for en rovfugl.

På dette tidspunkt har der nok været et sted mellem 30 og 40 mennesker, som i løbet af dagen har været ud og lede. Mange har jeg ikke selv mødt, da jeg også er ude på markerne og lede. Nogen snakker om, at de må være blevet stjålet, og jeg melder det til politiet som en tyverisag. Bare for at være på den sikre side. Folk er nu kommet fra så fjerne steder som Ballerup og Frederikssund for at hjælpe med at lede, og der bliver ovenikøbet ringet fra Bornholm og spurgt, om de kan gøre noget. Der bliver taget kontakt til clairvoyante personer og til en forening af droneentusiaster. To kommer med pizzaer, og en står i køkkenet og laver kaffe i lange baner. Klokken nærmer sig 21 og stadig ingen hvalpe.

På dette tidspunkt er jeg i total opløsning: Der står en mand i gården og samler sin drone, der ringer en anden dronemand og siger, at de er flere på vej. Nu er der omkring 50 mennesker, som på den ene eller anden måde har været involveret i eftersøgningen af de små. Dertil kommer alle dem, som via beskeder fortæller, at de har været ud og lede i forskellige områder.

Forløsningen

Men så endelig – endelig – sker det. Netop som alt håb er ude, og mørket er ved at sænke sig for alvor, ringer min telefon med verdens bedste besked!

Det er en genbo, hvis skel og marker er blevet undersøgt flere gange i løbet af dagen, men vi har ikke tjekket deres gårdsplads…

– Hvad så, Marianne, kunne du tænke dig at komme og hente dine hvalpe? De ligger og trykker sig under en palle ved vores kompostbeholder.

Jeg ryger ind i bilen og afsted. Og der står min nabo med sine to korthårede jagthunde, og de to store hunde har taget stand på mine tre små labaner. Mine tre rollinger knurrer til gengæld som gale af de to hunde, som ikke vil lade dem komme væk. Jeg falder ned på knæ og graver dem ud fra et trangt sted under en palle, og bagefter får de to skønne hunde, der fandt mine bæster, en kæmpe krammer.

Når fremmede bliver til venner

De kom alle tre hjemme igen, og til trods for at de var væk i 16 timer, var de alle i godt humør. De tævede mine voksne hanhund og jagtede tøjbamser hele natten. I dag, dagen derpå, skal de lige have et tjek hos dyrlægen og så ellers masser af kys og kram.

Jeg er evigt taknemmelig for den store støtte, jeg modtog fra totalt fremmede mennesker og fra mine venner og bekendte. Det vil jeg aldrig glemme.

Læs også

Lille hund fundet i Sæby

06-03-2024 11:26, af Anne Cecilie Sohl

Nordjyllands Politi efterlyser ejeren til en mindre hund med brun/rødlig pels. Hunden blev fundet løbende frit omkring i en skov i Sæby lørdag aften den 24. februar omkring kl. 21.00. 

Droner skal hjælpe med at finde forsvundne hunde

25-01-2024 11:54, af Anne Cecilie Sohl

Et nyt projekt vil bruge droner med termisk kamera til eftersøgning af forsvundne eller bortløbne hunde. 

Stjålet retriever fundet på plejecenter

20-11-2023 20:47, af Anne Cecilie Sohl

Tirsdag i sidste uge forsvandt en hund fra en adresse i Vordingborg, og ejeren, en 69-årig mand, efterlyste hunden på de sociale medier, for han var i sagens natur bekymret for, hvor hans hund var henne.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

16-04-2024 08:37, af Anne Cecilie Sohl

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Alle store dyreinteresseorganisationer vil sammen løfte sundheden og velfærden for danske hunde

15-04-2024 12:21, af Anne Cecilie Sohl

For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet

11-04-2024 11:16, af Anne Cecilie Sohl

Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Hunde og hugorme er en dårlig kombination

02-04-2024 10:53, af Anne Cecilie Sohl

Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring. 

10 grunde til hundens slikken

15-01-2016 10:36, af Tine Luther
Hunde slikker på hvad som helst af mange forskellige årsager. En hund plejer bl.a. sin pels og afslører sit humør med tungen, den viser sin kærlighed og sin plads i hierarkiet samt knytter bånd til sine hvalpe. Huffinton Post har opstillet ti grunde til, at hundens tunge er et vigtigt redskab.