Når din hund ser dig, logrer den med halen. Når din far kommer på besøg, er historien dog en helt anden; hunden trækker sig og begynder at gø. De fleste hundeejere ved, at deres hund kan se sig ”sur” på nogle mennesker, imens andre glædeligt bliver modtaget med logrende hale. Men hvorfor er dyrene mistænksomme og forskelsbehandlende overfor nogle mennesker, når de ikke er det overfor andre? Dette spørgsmål har videnskab.dk forsøgt besvaret. Kropssproget aflæses Forskellige faktorer spiller ind i spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker har hundetække, og andre ikke har, hvorfor det er svært at komme med entydige svar på spørgsmålet om, hvorfor nogle hunde bedre kan lide en gruppe mennesker fremfor en anden. Professor Björn Forkman fra Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet mener, at kropssproget siger meget, når vi skal overbevise hunde om at stole på os. – Studier har vist, at mennesker fortæller hunden meget med sit kropssprog. Der er en form for interaktion mellem mennesker og hunde, som gør, at hunden kan blive rolig af det rette kropssprog. Det handler om dine evner til at forstå og reagere på hundens kropssprog, selvom det som regel ikke er noget, man tænker bevidst over, fortæller Björn Forkman til videnskab.dk. For nogle hunde kan det for eksempel virke voldsomt, hvis en person er udfarende eller aggressiv – og faktisk er reaktionen ikke så anderledes end den vi mennesker føler. Man kan sammenlignes med en person, som står lidt for tæt på os, eller stirrer intenst på os. Det er ikke specielt behageligt. Grupper af mennesker Nogle hunde kan også have set sig sur på en speciel gruppe af mennesker, som for eksempel børn, kvinder eller folk med en anden hudfarve. Her kan hundens reaktion forklares med ”opdragelse”. Hunden reagerer her lidt som børn, der oplever noget for første gang. Ser hunden for eksempel en mand med en mørkere hudfarve for første gang, så bliver den opmærksom, forklarer Björn Forkman. Som mennesker vænner hunde sig nemlig også til, hvad der er ”normalt”, som hvalpe. Det er en af grundende til, at miljøtræning og socialisering af hvalpen tidligt er utroligt vigtigt. Stemmelejet kan også have indflydelse på hundens holdning til os. Vi ved, at hunde udtrykker dominans eller ”hold dig væk” attitude ved at puste sig op og gø dybt. Dette kan være en af forklaringerne på, at nogle hunde ikke bryder sig om mænd. Det handler om tryghed For hunden handler det om tryghed. Hvis den har erfaringer med en bestemt person – gode som dårlige – vil det påvirke, hvem den i fremtiden har lyst til at være sammen med. Har hunden qua sine erfaringer mistanke om, at en person er ubehagelig, vil den naturligvis undgå personen, beskriver Karen Thodberg til videnskab.dk. Det kommer altså an på, om hunden er tryg, hvilken type mennesker den er vant til, hvilken race hunden har og hvilke personlige erfaringer, hunden har. I hundehjernen bliver der sammenlignet på kryds og tværs, og draget konklusioner på baggrund heraf. Derfor kan hunden godt virke racistisk, men i virkeligheden handler det mere om, hvad hunden synes mennesket udtrykker, end det handler om etnicitet. Kilde: videnskab.dk
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.