Hvem vinder København?

16-09-2015 10:02, af Tine Luther
Ikke færre end 143 forskellige hunderacer kan man se i den kommende weekend, hvor knap 3.400 hunde fra ind- og udland kæmper om at blive ”Københavnsvinder” og ”Best in Show” på Dansk Kennel Klubs udstilling i Hillerød. Samtidig afholdes konkurrencer i flere hundesportsgrene, som kan få almindelige hundeejere til at glippe med øjnene – for når man selv har svært ved bare at få hunden til at gå pænt i snor, kan det synes som de utroligste ting, hundeførerne kan få deres hunde til.
Copyright Ridehesten.com
Udstilling er hygge for hunde og mennesker: En hundeudstilling er i høj grad hygge og socialt samvær. Berner sennenhund - som ses her - er i Hillerød en af de mest talrige racer med 82 deltagende hunde. Racen bedømmes om lørdagen. (Arkivfoto: hunden.dk/Tine Luther

På en hundeudstilling kan du ikke købe hunde. Men med 143 racer fordelt på de to dage er det et fantastisk sted at blive klogere, hvis du overvejer at købe hund. Når du oplever mange hunde af samme race på én gang, kan du bedre danne dig et billede af racen og få en snak med ejerne om fordele og ulemper ved netop den race, du har kig på. Har du måske overvejet den meget populære beagle, så er der tilmeldt ikke færre end 73 af slagsen. Racerne er fordelt på de to dage, så hvis du vil se en bestemt race, skal du tjekke, om det er lørdag eller søndag, den udstilles på www.dkk.dk/hilleroed2015 Vælg hund med omtanke "Selv om der er meget at kigge på på en hundeudstilling, er det allervigtigste, når du skal vælge hund, IKKE at vælge med øjnene eller hjertet – vælg hund med omtanke, så du får en race, som passer til det liv, du kan tilbyde hunden," siger Anne Orholt, kommunikationsmedarbejder i Dansk Kennel Klub, Danmarks største forening for hundeejere af både racehunde og blandingshunde. ”Vælger du "over evne", risikerer du, at du ikke magter hunden, når den er kommet over det nuttede hvalpestadie og er gået ind i lømmelalderen. Det vidner alt for mange aflivninger og omplaceringer via internater om. Så tal med folk, spørg ind til udfordringer og glæder – og nyd synet af både små og store størrelser.” Ære, titler og silkebånd En hundeudstilling kan sammenlignes med et dyrskue. Det er her man kan få en kvalitetsbedømmelse af sin hund, og hvis den bliver bedste hund i sin race, går den videre i konkurrencen med hunde af andre racer, indtil man finder udstillingens samlede vinder, som med et engelsk låneudtryk får titlen Best in Show. Det er æren, man kæmper om i hundesport, for der er ingen pengepræmier, men masser af ambitioner og konkurrencegejst – og i denne weekend er der oven i købet en enkelt fin titel til hunden i spil. De bedste hunde i hver race kan nemlig efterfølgende kalde sig ”Københavnsvinder 2015”. Endnu en gang sætter Dansk Kennel Klub rekord i Hillerød med flere tilmeldinger end sidste år, og til at bedømme de mange hundes kvaliteter er hidkaldt en lang række internationale dommere fra nær og fjern. Rally og lydighed Weekenden byder også på officielle konkurrencer i både lydighed og i den hastigt voksende sportsgren rally-lydighed. Lydighedskonkurrencerne viser en præcision i øvelserne, som kun kan aftvinge respekt. Rally-lydighed er i kraftig vækst, for det er en konkurrenceform, hvor alle slags hunde kan "gøre sig". Så her er al mulig inspiration til selv at komme i gang, hvis man har hund derhjemme. Udstillingens adresse: FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. Entre: Voksne: kr. 60,- pr. dag. Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag. Børn under 6 år: gratis. Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn). Der er KUN adgang for tilmeldte hunde. Det er dog muligt at købe en gæstehundebillet ved indgangen. Det koster kr. 30,- pr. hund, og man skal huske at medbringe hundens vaccinationspapirer. Hvalpe under 3 måneder har ikke adgang til udstillingen. Billedtekster: •Meget ung juniorhandler: Berner sennenhund er en af de mest talrige racer med 82 deltagende hunde – her i selskab med en meget ung juniorhandler. Racen bedømmes om lørdagen. •Udstilling er hygge for hunde og mennesker: En hundeudstilling er i høj grad hygge og socialt samvær. •Rally-lydighed med rottweiler: Fin kontakt mellem hund og fører rundt på rally-banen. Sådan vil vi gerne se de store hunde – og de små.

Læs også

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Bjarke Kirkegaard Nielsen

bkn@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Første biathlon for menneske og hund i Danmark 23. og 24. juni

18-05-2018 14:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Mens der gøres klar til at riste hekse på store bål rundt omkring i landet, vil en masse hunde med deres ejere deltage i landets første K9 biathlon i Nærum

Kender du de 3 stadier af demens hos hunde?

15-05-2018 08:29, af Astrid Gerd Holtet

Et nyere studie inden for demens hos hunde, peger på at sygdommen kan deles i tre forskellige stadier    

Hundeudstilling i Roskilde fik tragisk start

11-05-2018 11:39, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Efter godt to timer af årets hundeudstilling i Roskilde faldt en hund død om

Ny hundeskov åbner i Aarhus

17-05-2018 14:40, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Fredag 18. maj klippes den røde snor til den nye hundeskov på Oddervej i Aarhus

Smukke gravhunde i smukke omgivelser i weekenden

16-05-2018 13:14, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dansk Gravhundeklub DGK Midtjylland afholder igen i år dobbelt hundeudstilling i de smukke omgivelser Lunden i Silkeborg

Hvordan er det nu med hunde i snor

18-04-2018 10:01, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Der er ikke mange syn, der er mere opløftende end en glad hund, der spurter afsted over grønne græsmarker uden snor om halsen. Men det er langt fra alle steder, det er tilladt at lufte hunden uden snor. Her får du et overblik

Succes i agility er især knyttet til evnen til at lære

20-05-2018 08:25, af Astrid Gerd Holtet

Som del af et forskningsprojekt om genetikken bag hundes fysiske evner, er forskere blevet lidt klogere på, hvad der skaber en god agilityhund – og det er især evnen til at lære

Dom i Thor-sagen

14-06-2013 12:49, af Tine Luther
I dag faldt der dom i sagen om den meget medieomtalte hund Thor. Betjenten, der bortførte den fra et internat for at redde dens liv, er idømt betinget fængselsstraf.

Bravecto sendt til undersøgelse

19-07-2017 12:10, af Anne Ekenberg

På de sociale medier har der længe verseret en heftig diskussion for og imod utøjsmidlet og tyggetabletten Bravecto. Rigtig mange har ikke haft problemer i forbindelse med, at deres hund har indtaget pillen, men nogle har desværre oplevet  mere eller mindre alvorlige bivirkninger. Nu har den europæiske lægemiddelmyndighed, European Medical Agency, set på sagen.

Fysisk aktive hunde kan have gavn af antioxidanter

15-05-2018 15:28, af Astrid Gerd Holtet

Nyt amerikansk studie viser at fysisk aktive hunde kan have gavn af et tilskud af antioxidanter