Der var engang en ø. På den ø skinnede solen næsten hele tiden. På øen var der hvert år en hundeudstilling, som blandt venner blev kaldt solskinsudstillingen. I det herrens år 2019 var solen dog en smule genert, da hundene kom til øen. Det kan du læse om i den nyeste udgave af HUNDEN, som rammer postkasserne i denne uge.
Du kan også læse den fantastiske historie om de danske hundefrimærker, der netop er blevet offentliggjort. DKK er utroligt stolte over at have været med i det arbejde, og det er virkelig nogle flotte resultater. Se dem i HUNDEN.
Er du til cowboyhatte, frynser og pudler, så skulle du bladre om på historien om westernudstillingen i Pudelklubben. En uhøjtidelig og særdeles underholdende udstilling.
Drømmer du om gode råd fra garvede opdrættere, eller kunne du bare godt tænke dig at se ungdomsbilleder af Wilfred og Ulrikke Olsen, så har vi også en artikel til i det nye blad.
Derudover er der blevet plads til agilityartikler, træningsartikel, artikel om dobbeltparring, serien født i en hvalpekasse og juniormarktræning. Alt i alt et godt og bredt blad, som vi håber, I vil tage godt imod.
Bladet HUNDEN leveres til alle medlemmer af Dansk Kennel Klub 10 gange om året
Har du læst Julie Valentins guide til indendørs aktivering i det seneste nummer af magasinet HUNDEN?
Månedens vindere af fotokonkurrencen 2025 i magasinet HUNDEN deltager automatisk i konkurrencen om at blive Årets Hundefotograf 2025, hvor der kæmpes om præmier fra Gilpa til flere tusind kroner.
Vinderne er nu fundet, og vi ønsker tillykke til de dygtige fotografer.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Når jeg tager afsted sammen med James for at besøge andre skoler, bliver jeg ofte mødt af den samme nysgerrighed: “Kan en hund virkelig gøre en forskel i skolen?”
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det kræver lidt mere end bare en sød hund.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.