Selvom det er menneskets bedste ven, kan hunde komme til at lave skader på andre personer eller deres ting. Derfor er det lovpligtigt for hundeejere at købe en hundeansvarsforsikring. - Som hundeejer skal man via den lovpligtige forsikring erstatte de skader, ens hund måtte forvolde. Forsikringen følger hunden, også mens den fx bliver luftet af naboen. Der er tale om såkaldt objektivt ansvar. Det vil sige, at person- og tingskade på tredjepart altid er dækket uanset hundens adfærd. Undtagelser kan være, at den der udsættes for skaden selv har skyld i det ved fx at drille eller opildne hunden, forklarer konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen. Når hunden bliver passet Ansvarsforsikringen følger hunden og dækker også, når hunden bliver passet. Rejser du på ferie og beder naboen eller familien om at passe hunden, behøver du ikke tænke på, om hunden er forsikret eller ej. Bemærk, at når du passer en andens hund, er du sidestillet med hundens ejer, uanset om du passer den i en time eller i en uge. Det betyder, at du ikke kan kræve erstatning på hundens ansvarsforsikring, hvis den fx ødelægger nogle af dine ting. Denne risiko har du accepteret ved at passe hunden, og du betragtes i pasningsperioden som hundens besidder. Hundeansvars-forsikringen gælder kun person- eller tingskader på tredjepart. Når skaden sker Hvis din hund forvolder skade på en anden person eller hund, så undgå at gå ind i diskussioner om skyld og erstatningsansvar. Det eneste, du behøver gøre, er at oplyse dit navn, og hvor hunden er forsikret. Så har modparten nemlig mulighed for at anmelde skaden til dit forsikringsselskab, som har pligt til at tage imod anmeldelsen. Du kan dog hjælpe dit forsikringsselskab godt på vej, hvis du selv kontakter dem forinden og anmelder skaden.
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Små to måneder før Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give igen lægger have til K9 Biathlon for alle DM og Dacia Cup er der slået deltagerrekord.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Forårets varmere vejr får de fleste af os til at tilbringe mere tid udendørs. Vejrskiftet betyder dog også, at kæledyrsejere skal være ekstra opmærksomme på en række farer, som kæledyrene kan støde på i forårs- og sommermånederne, lyder det fra dyrlæge.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. i måneden
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Immunmedieret thrombocytopeni hos hunde er en sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger hundens blodplader
Mens opførelsen af en ny og topmoderne dyrlægeklinik i øjeblikket er i fuld gang hos Nordjyllands Internat i Hjallerup, kan internatet nu løfte sløret for, at der også er nye faciliteter til indendørs hundetræning samt hundemassage på vej. Det er resultatet af endnu en donation fra den nordjyske fond Melsen Fonden.