Forholdsregler når hunden skal med på ferie

16-06-2015 12:22, af Tine Luther
Ifølge veterinærsygeplejerske Karina Rom Baltzer bør feriehungrende danskere tage en række forholdsregler, inden de medbringer familiens firbenede venner på bilferien.
Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Sommeren står for døren, og det betyder traditionen tro rejser til sommerhuset, sydpå eller andre steder for de feriehungrende danskere. For familiens kæledyr, hvad enten det er hund eller kat, kan årets sommerferie godt være lidt af en prøvelse. Karina Rom Baltzer, der er veterinærsygeplejerske hos Køge Bugt Dyreklinik, mener, at især køreturen er vigtig at forberede dyrene på. – En tur i bil kan være en stressfuld situation for kæledyret. Derfor er det meget vigtigt, at man gør sit forarbejde, siger hun. Træn bilkørsel med hvalpen – Allerede som hvalp eller killing skal man lære sit dyr, at det er uproblematisk at køre bil. Begynd eventuelt med at have kæledyret i nærheden af eller inde i bilen uden at køre, og husk at anerkende dyrets mod med godbidder. Derfra kan man stille og roligt forsøge sig med korte ture, mens man roser dyret og fortsætter med at give godbidder, fortsætter veterinærsygeplejersken. Det er ifølge Karina Rom Baltzer vigtigt, at træningen allerede begynder, når hvalpen eller killingen er meget lille. Ligesom med mennesker er indlæring nemmere for unge kæledyr. Desuden kan både voksne dyr og unger ifølge Karina Rom Baltzer have stor glæde af stressreducerende signalstoffer i forbindelse med køreturen. Pas på varmen! Hvis man i forbindelse med turen efterlader hunden eller katten alene i bilen, skal man være sikker på, dyret ikke lider overlast. – Det sker hver sommer, at især hunde bliver overophedet, fordi de glemmes i bilen, forklarer Karina Rom Baltzer. - Desuden er det en god idé at undlade at give hunden mad inden køreturen, da det kan fremkalde køresyge og kvalme, som senere kan udvikle sig til nervøsitet og angst for bilkørsel. Husk vaccinationer og parasitbehandling – Hvis turen går sydpå, er det vigtigt, at dyrene har de nødvendige vaccinationer. Inden man tager sin hund eller kat med til udlandet, bør man undersøge, hvilke vaccinationer der kræves i det enkelte land. I visse lande er der også krav om parasitbehandling inden indrejse. Er man i tvivl, kan man spørge på en dyreklinik, råder Karina Rom Baltzer. Hvis hunden ikke skal med på ferie Skal dit dyr ikke med på ferie, men derimod i pension, kan det også være en god idé at forberede opholdet grundigt. – Det er væsentligt i god tid at sikre sig plads et sted, man føler sig tryg ved. Måske kan det være en idé at benytte en pension, som dyret har prøvet tidligere, og hvor omgivelserne og lydene er velkendte, siger Karina Rom Baltzer. Hun anbefaler at give hunde og katte deres vante tæpper eller bamser med samt eventuelt at hjælpe dem med stressreducerende signalstoffer. – Nogle dage inden opholdet kan man med fordel give hunde et halsbånd på med Adaptil. /Pressemeddelelse fra Ceva

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

16-04-2024 08:37, af Anne Cecilie Sohl

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Alle store dyreinteresseorganisationer vil sammen løfte sundheden og velfærden for danske hunde

15-04-2024 12:21, af Anne Cecilie Sohl

For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet

11-04-2024 11:16, af Anne Cecilie Sohl

Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Hunde og hugorme er en dårlig kombination

02-04-2024 10:53, af Anne Cecilie Sohl

Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring. 

10 grunde til hundens slikken

15-01-2016 10:36, af Tine Luther
Hunde slikker på hvad som helst af mange forskellige årsager. En hund plejer bl.a. sin pels og afslører sit humør med tungen, den viser sin kærlighed og sin plads i hierarkiet samt knytter bånd til sine hvalpe. Huffinton Post har opstillet ti grunde til, at hundens tunge er et vigtigt redskab.