Hofteledsdysplasi er en sygdom, som især rammer genetisk disponerede store hunderacer. Den kaldes også HD og skyldes et sammenfald af forskellige faktorer som størrelse, race, væksthastighed, fodersammensætning og træningsintensitet. Det er en trist sygdom, som nedsætter hundens livskvalitet, giver smerter og kan ende med aflivning længe før tid. Heldigvis kan risikoen for at udvikle HD minimeres ganske betragteligt ved ganske enkelt at være kritisk i valget af hvalpefoder og ved at være opmærksom på hundens vækstfaser. Det siger Dyrlæge Kim Hesvang, som har forsket i hundens vækst i mere end 32 år. Det afgørende er foderets sammensætning Det er utroligt vigtigt, hvad man fodrer sin hund med, og det helt essentielle i hvalpefoder er forholdstallet imellem den del af foderets omsættelige energi, som kommer fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat. Hvis ikke denne sammensætning er afbalanceret, vil hvalpens knogler vokse hurtigere end musklen, der omgiver dem. Dermed har man forøget risikoen for, at hvalpen udvikler HD. Særdeles mange HD-tilfælde kunne undgås En hvalp skal udelukkende spise hvalpefoder, fordi det er udviklet specifikt til at dække hvalpens behov. Til gengæld er det også vigtigt at huske på at overholde de anbefalede mængder og at skifte til halvt hvalpefoder/halvt voksenfoder, når hunden er i unghundefasen. I unghundefasen ændrer hundens behov sig - og fortsætter man med at fodre med meget energiholdigt og calciumholdigt foder, som hvalpefoder typisk er, vil det få knoglerne til at vokse alt for hurtigt. Du kan ikke umiddelbart se på din hund, om det er ved at være tid til at skifte til voksenfoder, men du kan meget nemt konstatere det ved jævnligt at veje din hund fra den tidlige hvalpealder, for vægtkurven vil begynde at aftage markant i forhold til tidligere, når den når unghundestadiet, siger Kim Hesvang og fortsætter: Jeg vil vove den påstand, at man kunne undgå 80 % af alle tilfælde af HD alene ved at fodre rigtig. Kilde: Carnivor
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde