Danskernes kur mod ondt i sjælen går på fire ben

01-05-2017 08:31, af Tine Luther
Tusindvis af danskere kæmper hver dag med psykiske udfordringer som depression og stress. En undersøgelse fra YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring viser, at kæledyr kan give nedtrykte danskere øget livskvalitet og højne deres humør.
Copyright Ridehesten.com
24-årige Stephanie Paulsen fra Sønderborg kender til den positive effekt, et kæledyr kan have. Hver dag kæmper hun med angstanfald, depressive tanker og utryghed som følge af sygdommen PTSD og finder enorm støtte i hunden Abbey.

En hundehvalp kommer løbende mod dig med blafrende ører og store brune øjne, og med ét bliver du varm om hjertet, og følelsen af lykke stiger i din krop. Den følelse kender mange. Hvis livet er svært, og humøret er nede, kan det være en ekstra hjælp at få opmærksomhed fra familiemedlemmer på fire ben. 70 procent af de danske kæledyrsejere oplever, at deres kæledyr får dem i godt humør. Det viser en undersøgelse fra YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Undersøgelsen viser også, at 20 procent af de adspurgte kæledyrsejere føler sig støttet af deres kæledyr, når de er ramt af stress. 11 procent får støtte fra deres kæledyr, hvis de er ramt af en depression. Abbey er en kæmpe støtte for Stephanie 24-årige Stephanie Paulsen fra Sønderborg kender til den positive effekt, et kæledyr kan have. Hver dag kæmper hun med angstanfald, depressive tanker og utryghed som følge af sygdommen PTSD. Men efter Abbey, en et-årige belgisk hyrdehund, kom logrende ind i hendes liv, er kampene blevet meget nemmere at vinde. Før Stephanie fik Abbey, kunne hun ikke overskue at være blandt mange mennesker. Men når Abbey er med, skaber hunden den tryghed, som Stephanie har brug for. “Jeg havde rigtig svært med at være sammen med mange mennesker, f.eks. til familiefødselsdage. Jeg kunne ikke overskue det, og situationen gjorde mig hurtigt utryg. Men nu, når Abbey er der, bliver jeg hurtigere tryg, fordi jeg ved, at hun passer på mig. Hun er meget opsøgende og opmærksom på mig hele tiden. Det er en kæmpe hjælp, at hun er i mit liv, så kan jeg bedre kommet igennem det, “ fortæller Stephanie, der er overbevist om, at hun ikke ville være i live den dag i dag, hvis Abbey ikke havde hjulpet hende. Poul Videbech, som er professor og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center i Glostrup, kender alt til kæledyrs positive indvirken, når mennesker er ramt på sjælen. En af grundene til, at kæledyr afhjælper menneskers psykiske udfordringer, såsom depression, angst og stress, er fordi, kontakten med et kæledyr ikke kræver meget af os mennesker. Hunde kræver ingen forklaringer, eller bestemte udtryk. Et kæledyr er bare glad for at være i nærheden af ejeren, forklarer Poul Videbech. En videnskabelig forklaring Der er faktisk en videnskabelig forklaring på kæledyrenes evne til at få mennesker til at føle sig glade og trygge. “Når man interagerer med en hund, og specielt hvis man har øjenkontakt med den, stiger hormonet oxytocin i både hunden og mennesket. Det er et hormon, der skaber følelsen af tilknytning, lykke og tryghed. Hunde kan aflæse vores følelser via kropssproget og reagere på det, f.eks. hvis vi er kede af det. De kan udvise en trøstende og opmuntrende adfærd,” forklarer Poul Videbech. Den interaktion, som Stephanie hver dag har med Abbey, beroliger hende og hjælper hende, når hun falder ned i et sort hul. “For nyligt fik jeg at vide, at efter jeg fik Abbey, er jeg blevet meget gladere - og det er ikke forkert. Hun har givet mig solskinsdagene tilbage, “ fortæller Stephanie. Fra undersøgelsen • 70 procent af kæledyrsejerne i undersøgelsen nævner, at deres kæledyr får dem i godt humør. • 60 procent nævner, at kæledyrene øger deres livskvalitet. • 33 procent får motion og styrker derved deres helbred på grund af deres kæledyr. • 20 procent føler sig støttet af deres kæledyr, når de er ramt af stress. • 11 procent føler sig støttet af deres kæledyr, når de er ramt af depression. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

16-04-2024 08:37, af Anne Cecilie Sohl

I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet

11-04-2024 11:16, af Anne Cecilie Sohl

Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Alle store dyreinteresseorganisationer vil sammen løfte sundheden og velfærden for danske hunde

15-04-2024 12:21, af Anne Cecilie Sohl

For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Hunde og hugorme er en dårlig kombination

02-04-2024 10:53, af Anne Cecilie Sohl

Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring. 

Hunde på Dyrehavsbakken

12-04-2024 08:23, af Anne Cecilie Sohl

Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.