De er vores venner, de er medlemmer af familien, de er helte. Kæledyrene skal endnu engang hyldes, når Agria Dyreforsikring sammen med førende dyreorganisationer kårer Danmarks Dyrehelt 2017.
I går blev konkurrencen skudt i gang i Jylland, hvor den første ud af tre regionale vindere skal findes. Alle kæledyrsejere kan to uger frem indstille kæledyr, som er helte i hverdagen. De mange gode historier vil blive indsamlet, og den regionale, jyske vinder kåres i uge 40. Derfra går turen til Fyn og Sjælland samt ørene, og den endelige vinder af Danmarks Dyrehelt 2017 kåres i uge 43.
Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Hesten Abel fra Langeskov på Østfyn vandt sidste år titlen. Abel er årsag til, at Cecilia Rosell, der er spastisk lammet og tidligere bundet til en kørestol, nu kan gå. I 2015 blev servicehunden Mocca udråbt som hele Danmarks Dyrehelt. Den sorte labrador er en uundværlig hjælper for sin ejer Christina Davidsen fra Rødovre, der har knogleskørhed og sidder i kørestol. Hvem skal vinde i 2017?
Sonja Karaoglan er direktør i Agria Dyreforsikring, og hun slår fast, at alle kæledyr kan blive Danmarks Dyrehelt 2017:
“Alle kæledyr har en chance for at vinde. Hvert år bliver vi overvældet af de mange historier om dyrehelte, som findes i Danmark, og vi håber, at vi endnu engang kan præsentere og hylde så mange af disse kæledyr som muligt. Så er dit dyr din personlige helt i hverdagen, så håber jeg, du vil dele jeres fælles historie med os.”
Ud af de mange indsendte historier vælger Agria Dyreforsikring en vinder i hver region, som derfra går i finalen om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2017. Et kvalificeret dommerpanel bestående af dyreeksperter og dyreelskere hjælper til med udvælgelsen. Cecilie Rosell, som indstillede sidste års vinder, hesten Abel, er med i dommerpanelet, og det er dyrlæge og blogger Lise Rovsing også.
De lokale vindere præmieres hver med 5.000 kroner og den samlede vinder med 20.000 kroner. Alle pengepræmier skal doneres til dyrevelgørenhed.
Deltag i konkurrencen her
Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2017
Jysk vinder kåres i uge 40
Fynsk vinder kåres i uge 41
Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 42
Danmarks Dyrehelt 2017 kåres i uge 43
Dommerpanel
Dyrenes Beskyttelse – Chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen
Dansk Kennel Klub – Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen
Dyreklinikken Artemis – Dyrlæge Lise Rovsing
Jydsk Racekatte Klub – Susanne Wehnert
OL-rytter – Lisbet Seierskilde
Jydsk Racekatte Klub – Susanne Wehnert
Sidste års vinder – Pararytter Cecilia Rosell
Ugepræmier
5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
Et års sygeforsikring til kæledyret
Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner
Den store hovedpræmie
20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf
Påsken står for døren, og de store, veldækkede påskeborde kalder på os. Men påskehyggen kan på få øjeblikke blive forvandlet til et mareridt, hvis hund eller kat stikker nysgerrige snuder i lækkerierne eller får poterne i påskepynten. Agria Dyreforsikring minder her om, at meget af den mad og påskepynt, vi mennesker elsker, kan være livsfarlig for familiens firbenede venner, og giver dig tip til en kæledyrs-sikker påskeferie.
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
Et stigende antal danskere betragter sig i højere grad som "kæledyrsforældre” frem for ejere og sætter en ære i at give deres dyr det allerbedste, livet har at tilbyde. Men det, vi mennesker nyder mest i livet, er ikke nødvendigvis det samme som det, din hund sætter pris på. Agria guider, så du undgår at misforstå din hunds behov og retter fokus mod det, den har brug for.
En skæbnesvanger oktobernat i Nyborg begyndte hunden Thor at gø og ville ikke stoppe, før han havde vækket hele huset. Der viste sig at være mening med postyret, da Thors ejere fandt en næsten livløs nabo liggende i trappeopgangen, og de begyndte at give ham hjertemassage. For sin årvågenhed er Thor nu kåret regional fynsk vinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”.
Hunden Frank kunne mærke, at noget var galt, da han en sen aften gik tur med sin ejer, og passerede en ensom kvinde på en kirkegård i Slagelse. I al hemmelighed havde hun slugt et glas piller, og var nu i overhængende fare for konsekvenserne. Hunden Frank er nu kåret regional sjællandsk vinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”, for hans ihærdige indsats den aften.
I samarbejde med tv-vært og dyreelsker, Puk Elgård, leder Agria Dyreforsikring over de næste par uger efter hunde, heste, katte, kaniner og andre dygtige kæledyr, der gør en helt særlig forskel
Molly er i dag blevet kåret som hele Danmarks Dyrehelt 2017. Molly gør et fantastisk arbejde for børn som læsehund og ældre som besøgshund
Fra den 1. april skal hunden igen i snor, når du lufter den på stranden – det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund. For når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
En ny bevilling fra QATO Fonden sikrer akut nødpasning af voldsudsatte kvinders kæledyr, når kvinderne kommer på krisecenter. Projektet er et samarbejde mellem LOKK og Dyrenes Beskyttelse, der i fællesskab vil sikre beskyttelse for både mennesker og dyr, der befinder sig i en svær situation.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene