Når tænderne bliver løse

Tekst: Astrid Gerd Holtet, dyrlæge og underviser på veterinærsygeplejerskeuddannelsen / Foto: Shutterstock

Tandløsning, også kaldet parodontose, er en smertefuld tilstand og en af de hyppigste tandlidelser hos hunde i Danmark. For at forhindre at tænderne bliver så løse at de skal trækkes ud, er det vigtigt at tilstanden opdages hurtigt.

Tandsten og betændelse

Når hundene spiser, kommer der bløde belægninger på tænderne, som består af foderrester og bakterier. Hvis disse belægninger ikke fjernes, kan de blive til hårde tandsten, når de kommer i kontakt med hundens spyt. Når tandstenene først er dannet, giver de yderlig grobund for bakterievækst i mundhulen. Tandstenene vil som regel først ses langs tandkødsranden, men vil gradvis vokse og dække mere og mere af tanden, hvis de ikke fjernes. Bakterierne i aflejringerne vil hurtigt give hunden betændelse i tandkødet. Tandkødsbetændelsen starter som regel omkring en tand eller to, men i takt med at tandstenene vokser, kan betændelsen sprede sig til hele munden.

Fæstetab og løse tænder

Hvis betændelsen i tandkødet udvikler sig, kan det begynde at påvirke tandens fæste, og når det sker, dannes der dybe tandkødslommer mellem tandkødet og selve tanden. Disse tandkødslommer giver særligt gunstige vækstbetingelser for bakterier, og derfra kan tilstanden hurtigt forværres. I takt med tandkødsbetændelsen udvikler sig, vil man kunne se at knoglen omkring tænderne bliver ødelagt, og dermed bliver tænderne løse. Bakterierne i mundhulen kan, i uheldige tilfælde, sprede sig til blodbanen og give blodforgiftning. Når bakterierne spredes med blodet, kan det give betændelse andre steder i kroppen, som for eksempel i hjertet.

Symptomer på parodontose

Ofte vil parodontose give symptomer som dårlig ånde og rødt, hævet tandkød. Tandstenene vil ses som mørke og hårde belægninger på tænderne, og tandkødet vil have let ved at bløde, når hunden tygger på bideben eller andre hårde ting.  Tandkødsbetændelse og løse tænder er smertevoldende, og man vil nogle gange opleve, at hunden har svært ved at spise hårde ting, som for eksempel tørkosten. Er smerten stor nok, vil det kunne påvirke hundens humør, og man vil derfor kunne opleve adfærdsændringer, som tilbagetrukkenhed eller aggressivitet.

Udvikling

Opdager man sygdommen inden tandkødslommerne bliver for store, vil man i mange tilfælde kunne bremse udviklingen ved en kombination af grundig tandrens og støttende tiltag. Løsnet tandkød vil i nogle tilfælde kunne hæfte sig til tandroden igen, men tabt kæbeknogle vil ikke gendannes. Hvis tanden er for løs, er man nød til at hive den ud, og det er derfor vigtigt at sygdommen behandles så hurtigt som muligt. For at undgå at sygdommen fortsætter, skal de blivende tænder renses grundigt, hvilket kræver at hunden bedøves og tænderne ultralydsrenses.

Mange hunde vil efterfølgende have brug for regelmæssig tandrens hos dyrlægen, for at forhindre at sygdommen vender tilbage.

Hvilke hunde får parodontose?

Alle hunde kan få parodontose, men det ses dog typisk hos ældre hunde. De mindre racer og hunde med fejl i tandstillingen, har en øget tendens til tandsten, og dermed også paradontose. Tandstenene kommer som udgangspunkt fordi hundene bruger deres tænder for lidt, og den bløde plak derfor ikke bliver slidt af inden det når at blive til tandsten. Hunde, der spiser blødt foder eller ikke får hårde tyggeting, som for eksempel bideben, har derfor større tendens til tandsten, og deraf følgende parodontose.

Forebyggelse er vejen frem

Risikoen for parodontose mindskes ved at forebygge udviklingen af tandsten. Det kræver en hyppig fjernelse af den bløde plak, der dannes, og det kan bedst ske gennem regelmæssig tandbørstning med tandpasta udviklet til hunde. Hvis hunden tygger meget på bideben eller andre hårde ting, kan det også være med til at fjerne plakken inden den omdannes til tandsten.