Må min hund spise ærter?

03-08-2017 18:00, af Anne Elisabeth Ekenberg

Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni.  Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.

Når vi taler om ærter, mener vi de almindelige ærter og sukkerærter, hvor sidstnævnte er kendetegnet ved, at vi kan spise hele ærten. De fleste ærter bliver produceret i USA og Storbritannien, men Danmark er også kendt for vores gode kvalitet. Det skyldes de kolde somre, som vi ikke er så glade for, men det er ærterne.

Overraskende nok er ærter rige på protein; hele 34% af ærten er protein mod f.eks. 24% i grønne bønner. Derudover er de også rige på A-, C-, og K-vitamin, samt jern og naturligvis fibre. Det gør ærter til en delikat grøntsag, man næsten ikke kan få nok af.

Læs også: Må min hund spise peberfrugter?

Mange foderprodukter til vores hunde indeholder derfor også ærter i en eller anden form, da de også er sunde for vores hunde. Om de er rå eller dampet, friske eller frosne betyder ingenting. De er lige sunde af den grund. Dog er ærter på dåse ikke godt, da lagen, de ligger i, består af salt og sukker.

Pluk dem i haven, eller køb dem hos købmanden, og brug dem som en dejlig, sund snack til din hund. Dog er det en god ide at brække ærtebælgen i mindre stykker, hvis du har en lille hund for at sikre den mod at blive kvalt i dem.

Kilde: akc.com, maddata.dk, essentials.dk

___________

Læs også:

Må min hund spise mælkebøtter?

Nyt hjem søges akut til to whippets

Ny hundeis