Hvor svært kan det være – om ringtræning

28-07-2017 14:00, af Anne Elisabeth Ekenberg

Man tager en hund i en tynd line. Så løber man rundt på de dertil udlagte måtte, og til sidst står man stille foran dommeren. Sig mig engang – hvor svært kan det være at udstille sin hund?

Spørgsmålet blev besvaret, da jeg i denne uge var på besøg i Caroline Larsens Summer Camp, som er et tredages kursus for øvede handlere. Deltagerne på kurset er kommet fra nær og fjern, ja, så langt væk  fra som Aalborg for at bruge noget af deres sommerferie på at løbe rundt med deres hunde i en stor hal. Snakken gik lystigt, da jeg stillede mit indledende spørgsmål: Hvor svært kan det være?

Foto: Privat

– Jeg startede egentlig for hundens skyld, fortæller Annette Døssing. Men det gik hurtigt op for mig, at træningen også var nødvendigt for mig. Man skal f.eks. lære at styre sin nerver. Hunden mærker nemlig med det samme, om du er nervøs, og den følelse løber som en elektrisk strøm ned gennem linen og forplanter sig til hunden.

Læs også: Lure hva’ for noget?

En socialiseringsøvelse

Ringtræning går ikke kun ud på at løbe lidt rundt med sin hund. Først og fremmest fungerer ringtræningen som et led i tilvænningen til en udstilling. Her bliver hunden bombarderet med lys, lyde og lugte, den ikke finder til hverdag. Den skal f.eks. kunne gå tæt forbi fremmede hunde og helst ignorere dem fuldstændig. Den skal også lære at stille sig korrekt op foran dommerne og helst stå bomstille i et minuts tid. Og endelig skal den vænnes til, at en fremmed person rører ved den – også de mere intime steder, hvis man er hanhund.

– Ingen melder sig jo til Tour de France eller en anden stor sportsbegivenhed uden af træne, så selvfølgelig er det nødvendigt at gå til ringtræning, hvis man vil vinde, siger Jane Juel Hansen.

– Det er som en ekvipage, supplerer Caroline. Der skal være et vist element af ynde, lethed og elegance. Parret skal fungere som et ægte makkerpar, og jeg vil gerne pointere, at udstilling på et højt plan virkelig kræver en indsats. Det kræver, at man træner målrettet.

Foto: Privat

Korrekt tempo 

Dernæst skal man vide, hvilket tempo, som passer præcist til den hund, man står med. Det er meget forskelligt fra hund til hund, og her hjælper det at tage video i brug eller at få et par erfarne øjne til at kigge med. De fleste større hunderacer skal således vises i et højt tempo, og så er det ikke godt, at man selv tager bitte små skridt. Så skridtlængden bør man faktisk afpasse efter hunden, og det glemmer mange.

– Derfor løber vi f.eks. til musik for at finde en god rytme sammen med hunden, fortæller Caroline videre. – For at få et godt flow. Mange vil gerne gå til Nose Work og Agility, men det at træne til en udstilling er mindst lige så svært og mindst lige så givende for hunden.

Udover at opdrætte rhodesian ridgeback under kennelnavnet Zindika, har Caroline i mange år haft sin egen kursusvirksomhed, hvor hun underviser i handlingens svære kunst. Hun underviser på alle niveauer lige fra hvalpen, som skal have sin første lektion, til de superøvede handlere, som har været med i årevis. Og så handler hun også hundevennernes hunde.

Hvordan vil dommeren have det?

Dommerne er heller ikke et ensartet folkefærd. Nogle dommere vil have, at man løber i en trekant, andre at man løber i et L. Og hvad skal man gøre, når man bliver bedt om at løbe parvist? På hvilken side skal man så have sin hund? Og når man så løber frem-og-tilbage, skal tyskervendingen helst sidde lige i skabet. Det  handler ringtræning også om.

– Det værste er en dommer, som er hårdhændet. Hvis man har knoklet i månedvis på at give sin hund selvtillid, er det ærgerligt at se en god hund blive ødelagt. Der bliver man fanget i konflikten mellem at ville opnå et godt resultat og så udstillingsreglerne. De siger nemlig, at man ikke må kritisere en dommer. Man kan selvfølgelig indgive en klage bagefter, men hunden har stadigvæk haft en skidt oplevelse, siger Annette.

Tøjets betydning

Endelig skal man også overveje, hvad for noget tøj, man tager på. Det skal bl.a. afstemmes efter hundes farve og f.eks. ikke være flagrende, så det tager opmærksomheden fra hunden. Det vil ikke være godt, hvis man har sorte bukser på til en sort hund, for så glider det hele ud i eet. Så det skal man også tænker over.

– Det er ikke andet end en skønhedskonkurrence, siger mange, men det passer ikke, kommer det fra én af deltageren.

Og efter at have overværet deres træning i et par timer og lyttet til snakken rundt om bordet, vil jeg gerne skrive under på det udsagn.

__________

Fakta: Ringtræning tilbydes i alle DKK’s kredse. Find din lokale kreds her og find et hold i nærheden af dig. Der findes to former for ringtræning: Drop In-træning, hvor man ikke skal melde til på forhånd, og så træning på lukkede hold. Det koster ca. kr. 40,- pr. gang at gå til træning på et Drop In-hold. Alle DKK’s trænere er certificerede.

__________

Læs også:

Seminar med forlaget Tro-Fast

Gnuer, giraffer og gravhunde – udstilling i Knuthenborg Safaripark d. 12. og 13. august

DM i Agility d. 2. og 3. september i Vejen