Gi’pote og high five

12-08-2017  15:50, af Anne Elisabeth Ekenberg

Regnvejr…endnu engang vælter regnen ned, og hvis din hund ikke er til regnvejr, bliver den rastløs. Denne øvelse driver forhåbentlig noget af rastløsheden væk.

Godbidder og klikker

Du skal bruge en masse dejlige godbidder og en klikker. Har du ikke en klikker, kan du sagtens bruge din stemme. Sig f.eks. ”klik” eller slå smæld med tungen. Du skal også væbne dig med tålmodighed afhængig af, om din hund i forvejen kan give poter eller ej.

Lær også din hund at give high five med begge poter. Foto: shutterstock

 

Klik, når hunden flytter en forpote

Sæt dig foran din hund og stik den ene hånd frem og vent tålmodigt. Din hund vil sikkert kigge forventningsfuldt op på dig og undre sig over, hvorfor der ikke sker noget.

Når den bliver utålmodig, vil den blive urolig og flytte lidt på sig. I det øjeblik den flytte én af forpoterne, klikker du og giver godbid. Din hund skal bare flytte sin pote en lille smule – måske bare et lille bitte løft, men det er nok. Og poten behøver slet ikke at være i nærheden af din hånd.

Gentag øvelsen et par gange, indtil din hund har forstået, at den får godbidden for at flytte sin forpote.

Læs også: Vi keder os….gemte godbidder

Stil flere krav

Gør nu øvelsen sværere ved at stille krav om, at hunden skal løfte poten op til din hånd. Klik igen og gentag et par gange.

Til sidst skal hunden nu lægger sin pote op i hånden på dig, og så er den hjemme!

High five

High five indøver du simpelthen ved gradvist at løfte din hånd endnu højere og højere. Som det sidste begynder du at sige ”High five”, så hunden kobler kommandoen til øvelsen.

Husk som altid at træne i mindre sekvenser af gangen. Hvis din hund mister interessen, så pres den ikke, men vente til næste gang I har lyst.

God fornøjelse!

___________

Læs også:

Vi keder os….lær din hund at fiske godbidder

Stress kan ses i pelsen

Store Hestedag