Frivillige dyrevenner troede ikke deres egne øjne

De frivillige fra organisationen The Humane Society of the United States er hærdede. De er vant til at se grusomheder, når de rykker ud til dyreværnssager. Intet havde dog forberedt dem på det syn der mødte dem bag hoveddøren til et hus i byen Patriot i den amerikanske stat Ohio.

I den lille by havde flere naboer klaget over larm og lugtgener fra den faldefærdige bygning. Da dyreorganisationen åbnede døren til huset, fik svaret på både larmen og lugten. For det gemte på intet mere end 66 vanrøgtede hunde. Derudover stod der også tre medtagede heste ved huset.

Flere af naboerne var godt klar over, at huset var bopæl for flere hunde, men at det skulle dreje sig om 66, var der ingen af dem der havde gættet på.

– Lugten var værre end den værste losseplads, siger naboen Tammy Harris til WSAZ News Channel og forklarer, at han ikke selv turde nærme sig huset, da flere af hundene var kendte for at være truende i deres adfærd.

Husets mange hunde havde kun begrænset adgang til mad og vand, og flere dyrlæger var kaldt ud til stedet for at sikre sig, at de mange hunde fik noget væske i kroppen. Ifølge retsdokumentet er ejeren af huset, en kvinde ved navn Jackie Morgan, sigtet for mere end 95 forseelser i forbindelse med vanrøgt af hundene. I næste uge skal hun møde i retten, hvor man regner med at kunne sætte det sidste punktum i en yderst kedelig dyreværnssag.

Nedenfor kan du se et indslag fra dyreværnsorganisationen The Humane Society of the United States:

Kilde: Dagens.dk