Stort øjeblik for Shiba Inu i Dortmund

21-11-2023 13:55, af Anne Cecilie Sohl

Shiba Inu racen er ikke typisk at finde på podierne rundt om på Europa's hundeudstillinger, men den 3.-5. november brillierede hanhunden Ai-We-Sed-So NeverEnding Story alligevel  i Dortmund.

Copyright Ridehesten.com
Helle og Ai-We-Sed-So NeverEnding Story til bedømmelse i Dortmund. Foto: dogfoto.com

Her vandt den snart 6-årige Falkor, som han hedder i daglig tale, nemlig titlen som tredje bedste hund under BIS-finalen ud af 3000 hunde. Det var en stor og meget speciel oplevelse for hans ejer, Helle Røschke, da morlinien på hunden går 14 generationer tilbage, til hunde Helle til dels har ejet sammen med sin nu afdøde mor, Jytte Røschke.  

Falkor stammer fra et opdræt der er startet af Helles  mor. Hun har selv udstillet siden 1975 og er vant til altid at fejre sin mors fødselsdag, sammen med hende, i Dortmund. Desværre gik Jytte bort i 2016, men Helle har valgt at fortsætte opdrættet af shiba'er til ære for sin mor. 

Udover at opdrætte Shiba, er Helle i gang med en dommeruddannelse og tager fortsat til mange hundeudstillinger hvert år. Hun har i dag sit eget kennelnavn - Ai-We-Sed-So - som Falkor er anden generation af. 

Helle og hendes mor lavede rigtig mange ting sammen opdrætsmæssigt. Mange af Shiba'erne ejede de sammen og det gav dem et helt specielt fællesskab. De var begge bosat i Tyskland, så de rejste over 20 weekender sammen i løbet af året. Primært i Europa, men de har bl.a. også besøgt Japan. De har vundet 10 verdensvindertitler gennem tiden og rigtig mange andre Europa-titler. 

Jytte vandt allerede tilbage i 1977 dagens bedste hund på verdensvinder udstillingen og hun opnåede at få den største hædermedalje fra den tyske kennel klub for sit arbejde med Shiba'er. 

Helle ville ønske at hendes mor havde været med i Dortmund i år, men er sikker på at det var hende der placerede vinderstjernen over dem den weekend. 

- Det er meget usædvanligt for en Shiba at vinde, fordi de typisk ikke er 'flashy showhunde', som andre lignende racer kan være. Det er mere en hund der skal være moderat i alting, fortæller en stolt og glad Helle.  

Falkor deltog også ved Winter Wonder Show i Herning, hvor han blev den tredje bedste hund i gruppen. 

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Hundemekka på Dyrskuepladsen

08-05-2024 11:51, af Anne Cecilie Sohl

Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener

07-05-2024 10:13, af Anne Cecilie Sohl

Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.

Lægemiddelstyrelsen udtaler sig om Bravecto

11-08-2017 14:01, af Anne Ekenberg

Bravecto blev omtalt af Hunden.dk d. 17. juli., efter midlet var blevet undersøgt grundigt af det Europæiske Lægemiddelagentur. Læs nedenunder, hvad Lægemiddelstyrelses siger om Bravecto.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Symptom - træthed

20-01-2022 15:28, af Astrid Gerd Holtet

Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage