Motivation – det der driver værket

01-05-2022 10:00, af Astrid Gerd Holtet

Hvad motiverer din hund?

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Når man træner med sin hund, kan man nogle gange opleve at den ikke er helt så motiveret for at arbejde som den plejer, eller at den meget hellere vil lave noget andet end lige dét, man gerne vil have den til. Kernen i problemet handler om motivation. Motivation er et begreb i biologien, der beskriver en indre tilstand, som tørst, sult eller brunst, og motivationen gør hunden mere eller mindre modtagelig over for påvirkninger udefra. Er hunden sulten vil mad være meget motiverende for den – det vil sige at den vil gøre meget for at få fat i noget at spise. Er den mæt, vil motivationen for at få noget mad derimod være lille. Det vil altså sige, at hundens indre tilstande vil gøre den mere eller mindre motiveret for at opnå bestemte ting.

Find ud af hvad der motiverer hunden

Virker hunden ukoncentreret når I træner, kan det være at du skal se på hvilken belønning du bruger. Ved at finde ud af hvad hunden er motiveret for, kan vi finde frem til hvordan vi bedst belønner den. Er hunden sulten, vil den være motiveret for at få godbidder, og de vil virke godt som belønning. Har hunden derimod en masse ophobet energi og lyst til at lege, vil leg med et stykke legetøj være noget den er motiveret for at opnå. Ved at finde ud af hvad hunden er mest motiveret for, kan du finde frem til hvordan den bedst belønnes.

Når verden er spændende

Alle ejere oplever at hunden engang imellem er mere interesseret i det der sker omkring den, end at træne – og igen kommer motivation ind i billedet. Er hunden mest motiveret for at få godbidden, man har i hånden, eller for at lege med de andre hunde rundt omkring den? Dét kan være afgørende for, hvorvidt hunden koncentrerer sig om træningen eller hellere vil hen til legekammeraten, der står lidt længere henne. Jo bedre belønninger du kan finde frem, jo større er sandsynligheden for at du kan konkurrere med legekammeraten og få hunden til at fokusere på dig.

Motivationen er ikke statisk

Dét der motiverer en hund i dag, er ikke nødvendigvis det samme som dét der motiverede den i går, eller for bare to timer siden. Er den sulten vil mad være motiverende indtil det øjeblik, hvor den er mæt. Er den legesyg, vil leg være motiverende indtil den er træt. For at finde den bedste belønning, skal du altså hele tiden have øje for hvad der motiverer din hund lige nu og her. Er den sulten, mæt, eller legesyg, eller er det noget helt tredje, der fylder? Kan du finde frem til det, kan du let forbedre dine belønninger og dermed hele jeres træning.

 

Læs også

BLOG: Skolehund, er det bare en hund som går i skole?

11-04-2023 08:33, af Yasmin Bøllehuus

Nej, for helt så enkelt er det ikke…
En skolehund er en hund som arbejder på en skole og er særligt trænet hertil. En mere meningsgivende betegnelse kunne være terapi- og skolehund, da mange af de jobfunktionerne hunden vil have er terapeutiske. I dette blogindlæg vil du kunne blive lidt klogere på, hvad en skolehund er men også hvordan min motivation for hele det her projekt startede.
En skolehund kan nemlig gøre en enorm forskel for de børn og unge den er sammen med!

 

BLOG: Hader du også at løbe? Så canicross i stedet!

02-12-2020 08:33, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....

Læsehunde kan øge børns lyst til at læse

07-04-2019 08:56, af Astrid Gerd Holtet

Studie peger på, at tilstedeværelsen af en hund, kan øge børns motivation til at læse og hjælpe på deres koncentration

133 nye hunde på job som besøgshund

02-12-2013 13:32, af Tine Luther
Ekstra opmærksomhed, kærlige klap og godbidder i ny og næ. Det skal de nye besøgshunde i TrygFonden Besøgshunde vænne sig til – og det bliver sikkert ikke svært. I november var der optagelsesprøver til besøgshundeordningen, og efter en grundig dyrlægeundersøgelse og et tjek hos en hundeadfærdsinstruktør blev 133 hunde og deres ejere optaget.

Danskernes kæledyr bliver også tykke i julen

19-12-2014 17:11, af Tine Luther
BJØRNETJENSTE: Danskerne elsker at forkæle deres hund eller kat med godbidder i julen. Men i virkeligheden kan andebryst i foderskålen blive startskuddet til overvægt, gigt og gangbesvær.

Har du nogensinde spist hundesnacks

15-07-2020 08:01, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Komiker Christian Fuhlendorff har på Instagram lagt en video op, hvor han ved et uheld kommer til at spise nogle af sin hunds godbidder. Det er ret sjovt

Vi keder os….Lær din hund at fiske godbidder

27-07-2017 05:52, af Anne Ekenberg

Det har altså ikke været den fedeste sommer indtil videre. Ikke én eneste rigtig sommerdag ifølge DMI. En sommerdag er defineret som en dag, hvor temperaturen i hele landet er over 25 grader. Og nu regner det igen…

Blog: Vis din hund verden og den vil elske dig for det - Zacho del 2

06-01-2023 12:55, af John Frank Ahm

Vi er på genbrugspladsen, Zacho og jeg, hvor vi kigger på maskiner, biler og mennesker der smider deres affald i containere. Han er nysgerrig og vil egentligt bare tættere på det hele, også gravemaskinen for at se hvad det er for noget. Vi sætter os på god afstand og spiser godbidder mens han er helt opslugt af alt det der sker omkring ham. Efter at have kigget på det hele i omkring 5 minutter kører vi igen

Leg fremmer hukommelsen

18-09-2017 11:56, af Astrid Gerd Holtet

Mange bruger leg som belønning i forbindelse med træning, fordi det for nogle hunde virker bedre end en tør godbid. Ny forskning tyder dog på, at leg efter træning også har en hel anden fordel – det hjælper måske hundens hjerne til at lagre dét den lige har lært

Dyre ”gratis” godbidder

16-10-2014 10:23, af Tine Luther
De godbidder, hunden får ”gratis” under træning, er faktisk ret dyre!

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Hundemekka på Dyrskuepladsen

08-05-2024 11:51, af Anne Cecilie Sohl

Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

Må min hund spise mælkebøtter?

28-07-2017 12:54, af Anne Ekenberg

Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.

Symptom - træthed

20-01-2022 15:28, af Astrid Gerd Holtet

Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Fuld gang i Roskilde

10-05-2024 18:30, af Anne Cecilie Sohl

Fredag blev DKK's tredobbelte udstilling i Roskilde skudt i gang - og selvfølgelig var HUNDEN på pletten!

Må min hund spise jordbær?

16-07-2017 10:07, af Anne Ekenberg

Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?