Tekst: Lisbeth Ahm Hansen
I år var der 6600 hunde tilmeldt, 278 forskellige racer og opdrættere fra 22 forskellige lande. Tina Nielsen og hendes 3 årige gammel dansk hønsehund, Logslund Balto, var også med.
16 gammel dansk hønsehunde var tilmeldt dagens udstilling og her vandt Balto sit første slag og blev bedst i racen (BIR). Dermed kvalificerede Balto sig til kampen om at blive Bedste hund af Danske Racer.
Tina havde allieret sig med handler Marie Louise Christensen (bedre kendt som Tulle) til at vise ham frem i Store Ring. Balto og Tulle kom smukt og stilfuldt ind i de store flotte omgivelser i Herning hallerne sammen med de andre nationale racer: broholmer, dansk/svensk gårdhund, sort spids, dansk spids og grønlandshunden. Balto shinede og faldt i dommer Tomas Rohlins smag og vandt titlen som Bedste hund af danske racer. Hermed var andet slag vundet.
— Stolte var vi og spændingen blev pludselig meget større inden gruppe 7 - alle de flotteste stående jagthunderacer skulle ind, fortæller Tina Nielsen med stor entusiasme i stemmen.
28 forskellige stående jagthunderacer løb ind i Store Ring og blev dømt af dommer Siret Lepasaar fra Estland.
Fire blev valgt ud og dommeren placerede dem i rækkefølge alt efter hvem han syntes, der var smukkest.
— Ikke et øje var tørt da dommeren valgte Balto som den bedste og smukkeste hund i gruppe 7, beretter Tina og man kan tydeligt ane, at minderne spiller for fulde drøn på indersiden af hendes nethinde.
— Det var et stort øjeblik for os alle, siger hun og fortsætter:
— stemningen i hallen var fantastisk!
Det tredje slag var vundet.
Let the show Begin
De 6600 hunde var nu blevet reduceret til ti. En hund fra hver gruppe skulle nu dyste imod i hinanden i Best in Show.
— Da Balto og Tulle kom ind, var det lige før, taget lettede i Herning, fortæller Tina og fortsætter:
— Tænk en dansk hund - og så oven i købet en af vores nationale racer - havde kæmpet sig vej til finalen i Best in Show. Det er ikke ret tit det sker.
Alle ti hunde blev fremvist igen og Balto satte ikke en pote forkert. Hans handler havde ro og overblik, og de leverede en flot præstation.
Dommeren, Karl-Erik Johansson fra Sverige valgte fire hunde ud. Endnu engang var Balto blandt de bedste.
— Det var næsten magisk, drømmer Tina sig tilbage.
— Nu vidste vi, at han ville blive placeret i Best in show og tiden var kommet til, at dommeren skulle placere de fire hunde. Speakeren nævnte ikke Balto, som nummer fire, ej heller tre. Vi kunne næsten ikke trække vejret. Jeg tror nærmest man kunne høre en knappenål falde til jorden, smiler hun.
Der var nu kun to hunde tilbage, som blev sendt ud på endnu en runde - en æresrunde.
I samme øjeblik lød det fra højtaleren: — Og vinderen er…. Logslunds Balto!
Det fuldstændigt uvirkelige skete for Tina Nielsen og jublen ville ingen ende tage.
— Ord kan slet ikke beskrive hvordan det føltes, siger Tina med tårevædede øjne. Dagens fjerde og sidste slag var vundet, og Logslunds Balto flot ført frem af Tulle vandt BIS 2023 på DKK’s internationale Dansk Vinder udstilling i Herning, Winter Wonder Show.
— Det er faktisk kun sket én gang før at en gammel dansk hønsehund har vundet - og det er 52 år siden, præciserede Tina.
Hun og hendes mand kniber sig stadig af og til i armene, og gemmer denne store oplevelse for evigt i deres hjerter.
Hvis du ikke allerede har lagt planer for Kristi Himmelfartsdagene, så læg vejen forbi Roskilde Dyrskueplads. Fredag til søndag vil pladsen nemlig bugne af søde, dygtige hunde og deres ejere i anledning af Dansk Kennel Klub’s tredobbelte hundeudstilling. I løbet af de tre dage vil over 8.500 hunde blive bedømt og Dyrskuepladsen vil derfor være et sandt mekka for alle hundeelskere med rig mulighed for at få en stor overdosis af pelset kærlighed.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Bravecto blev omtalt af Hunden.dk d. 17. juli., efter midlet var blevet undersøgt grundigt af det Europæiske Lægemiddelagentur. Læs nedenunder, hvad Lægemiddelstyrelses siger om Bravecto.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Mælkebøtter er faktisk ret sunde for os mennesker. Vi kan bruge alle dele i madlavning, og minsandten om de ikke også er sunde for vores hunde.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage